I

madebybettina

De smukkeste forårsbuketter – som du bliver mester i

10. APRIL 2024
Afholdt

Mine buketkurser er populære. Derfor er det med stor glæde, at jeg starter sæsonen med buketbinding. Især fordi foråret byder på så mange forskellige farver, blomster og staffage.

De fleste synes, at det kan være svært at binde pæne blomsterbuketter og vil gerne lære teknikken for at kunne mestre kunsten. På dette kursus lærer du at binde tre forskellige typer buketter i flotte farve- og blomsterkombinationer. Vi starter med at binde en klassisk rokokobuket, dernæst en buket bundet i den nye stil Blossom; buketter med mange forskellige blomster i en løs stil og med forskellige højder.

Desuden lærer du basisteknikken for binderi og tips til indkøb af blomster. Jeg giver endvidere ideer til, hvordan du med enkle blomster også kan danne en buket på en bakke.

Du kommer hjem med tre flotte buketter, som du selv har bundet med tre forskellige teknikker, og du får lysten til snart at binde en ny buket.

Dette kursus er altid populært. Selvom du har været med tidligere, kan du sagtens deltage igen. Her lærer du de sidste nye stilarter.

DEL:

ONSDAG 10. APRIL 2024 KL. 19.00-22.00
Pris: Kr. 775 pr. deltager inkl. 3 buketter, kaffe/the/kage. Medbring lille skarp kniv og saks.
Underviser: Bettina Andreasen
Adresse: Langerødvej 20, 3480 Fredensborg

Kørselsvejledning: Afkørsel 5 Fredensborg/Humlebæk. Herefter 2 km mod Langerød. Fri parkering.
Kørselstid fra fx Holte: 22 min.