K

Halloween for børn … og voksne

AFLYST 29. oktober 2018

Vi gentager den store succes med dette Halloween-kursus så flere børn – og nu også voksne kan få lov til at besøge de to ”kokkehekse”. Vi glæder os til denne ”uhyggelige” eftermiddag /aften, hvor vi vil give en masse bud på ideer til skrækindjagende Halloween lækkerier.

Vi dækker op til gys, drikker blodige drikke og bager skelet- og spøgelseskager samt soft chokoladebrownies med skrækindjagende pynt. Vi skal udhule appelsiner og lave
uhyggelige ansigter og fylde dem med skøn chokolademousse.Det er kun nogle af tingene … bare vent!

Desuden laver vi ulækker aftensmad bl.a. dagens suppe med larver og skovknas, og mens vi spiser, læser jeg en gyserhistorie – hvis I tør!.

Varenummer: K Varekategori:

Mandag 29. oktober 2018 kl. 16.30-20.00
Pris for barn alene, min. 8 år: Kr. 375 pr. barn, afhentning kl. 19.30
Pris for barn og voksen ledsager: Kr. 700 pr. par
Undervisere: Bettina Andreasen og Rikke Holm
Adresse: Skole i Rudersdal Kommune (oplyses senere)