Vi har tidligere besøgt Pias fine private have i Vangede, som er prydet af tusindvis af flotte detaljer og beplantning. Nu har vi muligheden for at besøge hende igen – dog denne gang i Rågeleje.
Den smukke have, som hører til Pias sommerhus, præsenterer sig som en strandgrund allerede, når du drejer ind på alléen, hvor tykke kæder indrammer bedet, mens strandsten fungerer som dræn foran huset. På sydsiden finder du tre spejlbassiner omgivet af fire staudebede og en skyggehave med græsser og spa. På vestsiden kan du nyde den formelle have med flotte rosenbuer og på nordsiden ses det nyopførte og selvbyggede orangeri omgivet af vilde blomster, frodige frugttræer og to store køkkenhaveafsnit.
Pia vil undervejs berette om sine erfaringer med at bygge sommerhuset såvel som haven, der nu udgør et naturskønt fristed for hende og hendes familie.
Vi vil indledningsvis nyde en hjemmelavet sandwich a la madebybettina inden havevandringen begynder, og til slut vil vi drikke en kop kaffe og spise hjemmebagt kage ved stranden med solnedgangen i baggrunden.
Efterfølgende vil det være muligt at købe frisk honning fra Pias egne bistader.
Bemærk: Vi gennemfører denne event uanset vejrforhold, da der er flere steder man kan søge ly.
225 kr.
På lager: Ledige pladser
SØNDAG 03. SEPTEMBER 2023 KL. 18.00-20.30
Pris: Kr. 225 pr. deltager inkl. rundvisning, sandwich og kaffe/te samt kage. Du søger selv for transport til Vejby.
Vært: Pia Juhl Andersen Arrangør: madebybettina
Adresse: Hasselvej 17, 3210 Vejby
lignende kurser & events