N

Julens sprøde og søde småkager

AFHOLDT 28. november 2018

I år skal vi bage julesmåkager – både klassiske og nogle med kant. Vi bager mindst 6 forskellige slags småkager, og jeg kan løfte sløret for to af dem: Krydderhjerter og specier med rosmarin.

Vi begynder at bage med det samme, når I kommer. Nogle af dejene er lavet i forvejen, fordi de skal være kolde. Denne aften er det vigtigt, at ovnen hele tiden er igang. Derfor afholdes kurset i restaurantens køkken – her har vi mere ovnkapacitet.

Vi holder en spisepause undervejs, hvor jeg har lavet lækkerier til jer, så vi ikke går helt sukkerkolde. I får over 1,5 kg småkager med hjem, og på bare en aften har vi ved fælles hjælp nået et af julens hyggeligste gøremål.

Kagerne kan holde sig i månedsvis i kagedåser. Husk at medbringe egne kagedåser til kurset.

Varenummer: N Varekategori:

Onsdag 28. november 2018 kl. 17.30-22.00
Pris: Kr. 600 pr. deltager inkl. let anretning samt kaffe/the/kage
Undervisere: Bettina Andreasen og Rikke Holm
Adresse: Brillerne 9, 2840 Holte