Med udgangspunkt i sin bog ’Design din altan og tagterrasse’ fortæller haveskrivent Nina Ewald om, hvordan du kan skabe en pragtfuld oase og uderum i højden.
For mange mennesker er deres altan/tagterrassen simpelthen en livslinje til det fri. De er en integreret del af boligen, som bør indrettes med omhu og omtanke. Når det gælder møbleringen, er det stort set de samme principper, der gælder både ude og inde. Men når det drejer sig om plantevalget, er der større udfordringer højt til vejrs; på grund af verdenshjørner, vind og vejr. Foredraget giver dig masser af facts, tips og ideer til den helt rigtige indretning og beplantning året rundt – hvad enten du har minimal eller større plads at boltre dig på.
Bogen rummer mange fotos fra Bettinas egen altan, som er beskrevet flere steder. Så der bliver rig lejlighed til at hente ideer på stedet.
Foredraget byder også på et inspirerende besøg i Tivoli, hvor Nina på en udstilling i sommeren 2022 indrettede balkonen foran koncertsalen med seks vidt forskellige typer af usædvanlige altaner; en spiselig, en ’vild’, en romantisk, en stedsegrøn, en med middelhavsstemning og en til børnene.
Alle deltagere får en liste over velegnede planter til at tage med hjem, ligesom bogen kan købes til særpris. (Du kan læse mere om den på ninaewald.dk under fanebladet ’Bøger’.)
madebybettina byder på et let traktement i løbet af aftenen.
Bemærk: Vi gennemfører dette event uanset vejrforhold.
300 kr.
På lager: Ledige pladser
TORSDAG 27. APRIL 2023 KL. 18.30-21.00
Pris: Kr. 300 pr. deltager inkl. let traktement fra madebybettina.
Underviser: Nina Ewald Arrangør: madebybettina
Adresse: Vejlesøparken 2 4th, 2840 Holte
lignende kurser & events